Gå til hovedindhold

Tilvalg

Oversigt over tilbehør / tilvalg ved kvistordre

Gennemse nedenstående for at sikre du har de ønskede specifikationer indeholdt i din kvistordre. Der er måske ting du ikke havde overvejet.

Zink

  Zink natur

Er der zink på din kvist er dette som standard en klassisk blank zink der efter en periode patinerer og får en elegant lysegrå nuance.

  Quartz-zinc

Du har dog mulighed for vælge en forpatineret zink, der fra levering har den nuance, som zink natur får efter nogle år.

  Anthra-zinc

Endelig kan du også vælge ANTHRA-ZINC – En forpatineret zink i en dyb skifergrå nuance. ANTHRA-ZINC vil med årene blive en anelse lysere i farven.

Tillæg for Quartz- eller Anthra-zinc ligger fra 1500,00 kr. + moms og op alt efter størrelse på kvist.

Zink 14

Er der zink på din kvist kan du overveje at gå op i tykkelse til Zink 14 (0,8 mm). Pris afhænger af størrelse og overflade med zink. Ved almindelige kviste med zinktag/flunke koster det fra 800,00 kr. + moms og op/kvist.


Hvis der er døre/vinduer indeholdt i kvistordre kunne følgende være relevant:

Friskluftventiler

Iht. til bygningsreglementet skal der være min. 60 cm² fri åbning pr. 25 m² gulvareal, hvis ikke der er andre ventilationsforhold i rummet. Dette kan klares ved hjælp af friskluftventiler monteres i vindueskarme. 1 stk. ventil giver 40 cm². Dvs. er der ikke andre åbninger til det fri eller ventilationsanlæg skal der monteres 2 ventiler for at overholde krav til luftskifte.

Pris 245,00 kr. + moms pr. stk.


Løs post

Er kvisten den eneste mulighed for flugt ved brand/ indgang af brandmand er der krav til størrelsen af åbning for at denne kan godkendes som redningsåbning. Fri bredde + højde skal tilsammen udgøre minimum 150cm. Bredde må ikke være mindre end 0,5 m og højden ikke mindre end 0,6 m. Hvis ikke vinduer overholder disse mål kan der monteres løs lodpost/brandpost så åbning bliver større.

Pris 805,00 kr. + moms.


Paskvilgreb

Der er som standard anverfere i vinduer. Der er dog mulighed for at få grebsbetjent paskvil med bremse i stedet. Vinduesramme kan således fastholdes i åben position ved at låse med grebet.

Pris: 295,00 kr. + moms pr. ramme.


Lydglas

Bor du ud til befærdet vej, togbane eller har støjende naboer, var det måske en overvejelse værd at få lydglas i dine vinduer. Forespørg for pris på specifik ordre.

Pudsebeslag

Pudsebeslag er en god idé, specielt ved ulige antal fag. De praktiske beslag gør, at du kan klare al pudsning indefra. Forespørg på pris for specifik ordre.

  Udvendig stormkrog

Galvaniseret stål.
Forespørg for pris på specifik ordre.

  PN Sikringsbeslag

Hold vinduet i ventilationsstilling uden at invitere tyven indenfor! Forespørg for pris på specifik ordre.


Energivindue

Som standard er vinduer A-mærket, dvs. de overholder nugældende krav i bygningsreglementet. A-mærkede vinduer kan også fås i træ/alu løsning.

Sikkerhedsglas

Mindsker risikoen for at ruden går i stykker, hvis man falder ind i ruden. Rude er forsynet med hærdet og/eller lamineret glas. Forespørg for pris på specifik ordre.

Badeværelsesglas

Vil du have lysindfald oo privatliv på samme tid, for eksempel på badeværelset, skal du vælge DECOR-glas. Glasset har et særligt mønster, der gør det mindre gennemsigtigt. Mønstret sidder inde i selve ruden, så rengøring bliver lige så enkelt som med et almindeligt vindue.

Glasset fås med forskellige typer/mønstre, det hyppigste anvendte er satinmatteret glas. Forespørg for pris på specifik ordre.

Solafskærmende glas

Solafskærmende glas er det oplagte valg i rum, der let risikerer overophedning. Sun-glas er en permanent solafskærmning, som reducere både opvarmning men også reducere lysindfaldet sammenlignet med almindelig glas. Forespørg for pris på specifik ordre.

Få et konkret tilbud på din kvistsag.
Ring til Quattro 55450078