Kviste og faskiner

Må du etablere en faskine til regnvand hvis du har kviste beklædt med zink, kobber eller bly? Ja

Skal du skifte tagrender hvis du vil etablere en faskine? Nej

Kan du sætte kviste op på dit hus hvis du har en faskine til regnvand? Ja

Uddybning af svar finder du i nedenstående artikel fra Bolius, Boligejernes videnscenter.

Kommuner forbyder faskiner, hvis du har zink eller kobber på taget
Nyhed | Publiceret: mandag d. 10 marts 2014

Flere kommuner vil ikke give boligejere tilladelse til at anlægge faskine, hvis deres hus har tagmaterialer eller tagrender af bly, kobber eller zink. Læs hvorfor, og hvad du kan gøre for alligevel at få tilladelse.

Flere kommuner vil ikke give boligejere tilladelse til at etablere faskiner på deres grund, hvis de har tagrender, inddækninger eller tagmaterialer af zink, kobber eller bly. Disse tungmetaller kan nemlig udvaskes til regnvandet – og nogle kommuner vurderer, at det er i strid med Miljøbeskyttelsesloven, der forbyder, at stoffer, som kan forurene grundvand, jord og undergrund, afledes til undergrunden uden tilladelse.

Hvad er en faskine?

Faskine_kviste

En faskine er en slags kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten el.lign., som regnvandet fra en bygnings tag ledes hen til. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om afløb og kloaksystem.

Fokus på tagflader og tagrender ved ansøgninger om faskine

Københavns Kommune er en af de kommuner, der ikke giver tilladelse til faskiner, hvis det vurderes, at tagmaterialerne skaber risiko for forurening.

– Det er primært tagfladerne og tagrender, vi fokuserer på, da det er fra disse tagelementer den største udvaskning af metaller foregår. Undersøgelser har vist, at afsmitningen i nedløbsrør er meget lille i forhold til de 2 andre tagelementer, siger Morten Ejsing Jørgensen, geolog ved Center for Miljø i Københavns Kommune.

Hver gang en boligejer ansøger om tilladelse til at nedsive regnvand via en faskine, laver Københavns Kommune en konkret risikovurdering på baggrund af oplysninger om, hvilke materialer huset har på taget.

– Hvis en taginddækning af fx bly udgør så stort et areal, at det kan betragtes som en del af tagfladen, vil inddækningen indgå i vores risikovurdering med efterfølgende mulige krav om tiltag. Hvor grænsen går, er et individuelt skøn, siger Morten Ejsing Jørgensen.

Pas på, hvis du får tagrender eller inddækninger af zink og kobber

Vælger en boligejere at udskifte materialer på taget senere hen, kan det være svært for Københavns Kommune at opdage, hvis de nye materialer er af kobber, zink eller bly og dermed i strid med det gældende regelsæt. Udskiftning af fx tag og tagrender kræver nemlig normalt ikke godkendelse af kommunen.

Morten Ejsing Jørgensen forklarer dog, at boligejeren kan ende i problemer, hvis fx huset senere skal sælges. I boligejerens tilladelse til nedsivning står der nemlig noteret, hvilke tagmaterialer den er givet på baggrund af.

Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner tolker Miljøbeskyttelsesloven. Enkelte kommuner har samme regler som København, men ifølge Bolius’ oplysninger har det indtil videre kun spredt sig til kommuner i og omkring Storkøbenhavn, fx Vallensbæk, Brøndby, Allerød og Ishøj.

Naturstyrelsen anerkender, at risikoen for udvaskning af tungmetaller til grundvandet er en problemstilling, som kommunerne bør være opmærksomme på. Bl.a. konkluderer styrelsen i en rapport fra 2013 baseret på tidligere undersøgelser, at der i afstrømmet regnvand fra hustage kan forekomme koncentrationer af en række metaller, heriblandt kobber og zink, som overstiger kvalitetskravene til drikkevand og overfladevand.

Ingen generelle anbefalinger til nedsivning af regnvand

Rapportens konklusioner er dog ikke klare nok til, at Naturstyrelsen har klare anbefalinger til kommunerne.

– Naturstyrelsen har ikke udarbejdet generelle retningslinjer for, hvornår det er godt eller skidt at nedsive regnvand. Der vil være lokale forhold og behov, som spiller ind, og derfor er det også kommunerne, der er ansvarlig myndighed på nedsivningsområdet.

– Der kan fx være klimatilpasningshensyn, der gør, at det et sted vil være nyttigt at nedsive regnvand for at komme af med det, mens det et andet sted måske er vigtigere at beskytte grundvandet, fordi man har en indvinding i nærheden. Når kommunerne skal give tilladelse til etablering af faskine, er de derfor nødt til at lave en helhedsvurdering og en afvejning af disse forskellige hensyn, siger Gunver Heidemann, civilingeniør i Naturstyrelsen.

Arkitekter frustrerede over nej til zinktagrender

Mens metallisk bly i byggematerialer har været forbudt i Danmark siden 2001 og dermed kun sidder på tage med tagmaterialer fra før den tid, er kobber og zink stadig i handlen. Og særligt zink er et populært valg til bl.a. inddækninger og tagrender.

Rheinzink, som på verdens plan er førende inden for produktion af titanzink til tage, kviste, facader og tagafvandingssystemer, modtager jævnligt opkald fra frustrerede arkitekter fra København og omegn, der ikke har mulighed for at anvende zink, hvis boligejeren har eller ønsker en faskine på grunden.

Producent kritiserer kommuners regler for etablering af faskine

Rheinzink er ikke overraskende utilfreds med, at kommuner som København mistænker zink for at forurene grundvandet.

– Vi havde et møde med Københavns Kommune for omkring halvandet år siden, hvor vi argumenterede for, hvorfor vi ikke er enige i deres regler. Vi mener, at de baserer deres retningslinjer på gammel viden fra 1970’erne. Der er sket en hel del siden da, siger Pia Nørgaard, teknisk rådgiver hos Rheinzink.

– En af de store fordele ved zink er jo, at det har en lang levetid, og at det efterfølgende kan smeltes om og genanvendes. Disse fordele mister arkitekterne, hvis de bliver nødt til vælge tegltag eller plasttagrender, som holder kortere tid og ikke kan genbruges. Så kan man spørge – hvor er bæredygtigheden henne i det, siger Pia Nørgaard.

Kommune: Zink udvaskes og giver problemer

Morten Ejsing Jørgensen, geolog ved Center for Miljø i Københavns Kommune, genkender ikke kritikken fra Rheinzink. Han fremhæver, at grundlaget for Københavns Kommunes regler baserer sig på en række internationale artikler og nationale undersøgelser fra 2000 og frem.

– Det er almindeligt kendt blandt myndigheder, rådgivere, vidensinstitutioner og producenter, at der sker en betragtelig udvaskning fra zinkmaterialer, der ikke er overfladebehandlet, og at udvaskningen udgør et problem i jord- og vandmiljøet. Vi har gjort meget for at underbygge vores afgørelser, siger Morten Ejsing Jørgensen.

Zinktagrender bliver undersøgt

Der kan dog være ny viden på vej omkring risikoen ved at anvende zink på hustage. Teknologisk Institut har nemlig igangsat en undersøgelse.

– Mange boligejere synes, metaltagrender er pænest, og vi ser rigtig mange tagrender af zink på huse i dag, hvor det for 10 år siden mere var plast. Bl.a. derfor går vi i gang med en undersøgelse af zinktagrender i Københavns Kommune, hvor vi vil måle, hvor stort indholdet af zink er i regnvandet. Resultaterne har vi til sommer 2014, siger Ulrik Hindsberger, Centerchef i Rørcentret ved Teknologisk Institut.

Undersøgelsens resultater kan få indflydelse på, hvordan Københavns Kommune fremover vurderer boligejeres ansøgning om etablering af faskine.

– Vi er altid i en løbende proces med at revidere vores retningslinjer med den nyeste viden. Vi vil derfor kunne indrette vores retningslinjer efter resultatet, siger Morten Ejsing Jørgensen.

Hvad kan du gøre for at undgå forbud mod faskine?

Bor du i en kommune, der forbyder dig at etablere faskine, hvis husets tag eller tagrender består af zink, kobber eller bly, er der 3 mulige tiltag, du kan overveje, hvis du vil undgå et afslag på din ansøgning.

Vær opmærksom på, at disse tiltag anbefales af Københavns Kommune. Inden du vælger en af de 3 løsninger, bør du derfor tjekke, hvorvidt der gælder andre anbefalinger og retningslinjer i din kommune

1) Vælg materialer, der ikke udvaskes i regnvandet
Den nemmeste løsning er at vælge materialer til tag og tagrender, som ikke afgiver uønskede stoffer. Tagbelægninger som tegl, glaseret tegl og skiffer vurderes af velegnede, mens tagrender af plast fremhæves som bedst for miljøet. Ståltagrender med en alu/zink-forsegling udløser heller ikke et afslag på en ansøgning om faskine, da indholdet af zink i forseglingen vurderes at være begrænset.

2) Påfør coating på dit tag eller tagrender
I Københavns Kommune kan borgere, hvis alle andre krav er opfyldt, opnå tilladelse til faskine ved at smøre tag eller tagrender med et coating-produkt, som kapsler tagmaterialerne inde og dermed forhindrer, at regnvandet bliver forurenet med zink, kobber eller bly.

Indtil videre har kommunen godkendt de 2 produkter AC Flexicoat og Fillcoat. Ønsker en boligejer at anvende et andet produkt til coating, vil Københavns Kommune først undersøge indholdet i produktet og vurdere, om det udgør en risiko for miljøet, inden de giver en evt. tilladelse.
Du kan selv påføre coating på tag og tagrender.

3) Etablér et regnbed med overløb til faskinen
Ved at lade regnvandet løbe gennem et regnbed, inden det kommer til faskinen og derfra ledes videre til grundvandet, sikrer du, at vandet renses. Dermed mindskes risikoen for, at jord og grundvand forurenes.

Årsagen er, at vandet i et regnbed ledes gennem den aktive zone i jordens øverste muldlag. Denne zone fungerer som et filter, der kan opfange uønskede stoffer som fx udvaskede metaller. Denne effekt går du glip af ved at lede vandet direkte til faskinen, da den er gravet ned.

LÆS OGSÅ: Sådan anlægger du et regnbed i haven